i skoven gemmer hun sig
råber på hjælp
men ingen hører hende
vil de høre hende?
eller vil de ikke
vil hun virkelig hjælpes?
eller vil hun ikke?
som gnavende sko
som strammende lykke om halsen
som salt i såret
sorte øjne
i fortidens kløer
i fremtidens håbefulde udsigt
hvad piner hende mest?
intet fornemmes
hvorfor er hun så trist?
fortidens dæmoner
fremtidens uvished
ingen at snakke med,
ingen til at holde om hende
tårerne triller på hendes blege hud
hun er bange
- venter på at blive reddet,
hvornår er de her?
i fremtidens håbefulde udsigt
hvad piner hende mest?
intet fornemmes
hvorfor er hun så trist?
fortidens dæmoner
fremtidens uvished
ingen at snakke med,
ingen til at holde om hende
tårerne triller på hendes blege hud
hun er bange
- venter på at blive reddet,
hvornår er de her?
var jeg dog gal?
engang langt ud i fremtiden
så jeg mig selv
jeg blev ved med at kigge
kun distraheret af små neonfarvede cirkler
var jeg dog gal?
eller var det spejlet jeg engang smadrede?
engang tilbage i tiden
danser jeg med min prins
lykkelig som på speed
kun distaheret af at hans ansigt var som genopstået levende død.
var jeg dog gal?
eller var jeg den eneste der så sandheden?
så jeg mig selv
jeg blev ved med at kigge
kun distraheret af små neonfarvede cirkler
var jeg dog gal?
eller var det spejlet jeg engang smadrede?
engang tilbage i tiden
danser jeg med min prins
lykkelig som på speed
kun distaheret af at hans ansigt var som genopstået levende død.
var jeg dog gal?
eller var jeg den eneste der så sandheden?
billeder fra mit liv
terese? - det skulle jeg have heddet, men så blev det karina. føj for helved!
det var nu meget lykkeligt, selvom jeg ikke husker noget fra min fødsel.
de første billeder er af min far der står med liften udenfor vores hus. den samme posering lavede han da simon var blevet født, dengang udenfor det hus han stadig bor i.
mine søskende elskede mig da jeg var nyfødt - det bilder jeg hvertfald mig selv ind!
senere blev jeg den irriterende førsteprioitet. misundelige - ja det var de vel, og det forstår jeg fuldt ud. min mor havde 3 børn, min far kun ét.
det første snevejr i mit korte liv, var den lykkeligste oplevelse jeg havde som lille, ja, og jeg husker det ikke. på billederne ser jeg gladere ud end jeg nogensinde har gjort.
var mine forældre også glade?
var jeg virkelig glad?
jeg husker intet tidspunkt i mit liv, hvor jeg har været decideret lykkelig.
men når jeg kigger på billederne, ser jeg egentlig meget .. tja, glad ud?!
jeg husker intet om dengang mine forældre flyttede hver for sig, men jeg var jo også bare en baby.
anden gang, dengang for nogle år siden, hvor de blev skilt, husker jeg som var det igår.
men de er begge meget lykkeligere nu, og jeg.. jeg er også godt på vej.
det var nu meget lykkeligt, selvom jeg ikke husker noget fra min fødsel.
de første billeder er af min far der står med liften udenfor vores hus. den samme posering lavede han da simon var blevet født, dengang udenfor det hus han stadig bor i.
mine søskende elskede mig da jeg var nyfødt - det bilder jeg hvertfald mig selv ind!
senere blev jeg den irriterende førsteprioitet. misundelige - ja det var de vel, og det forstår jeg fuldt ud. min mor havde 3 børn, min far kun ét.
det første snevejr i mit korte liv, var den lykkeligste oplevelse jeg havde som lille, ja, og jeg husker det ikke. på billederne ser jeg gladere ud end jeg nogensinde har gjort.
var mine forældre også glade?
var jeg virkelig glad?
jeg husker intet tidspunkt i mit liv, hvor jeg har været decideret lykkelig.
men når jeg kigger på billederne, ser jeg egentlig meget .. tja, glad ud?!
jeg husker intet om dengang mine forældre flyttede hver for sig, men jeg var jo også bare en baby.
anden gang, dengang for nogle år siden, hvor de blev skilt, husker jeg som var det igår.
men de er begge meget lykkeligere nu, og jeg.. jeg er også godt på vej.
masken
Kære du. Jeg kan ikke længere finde ud af mig selv.
Jeg går i ét med omgivelserne, væggene omkring mig.
Min krop er fyldt med orme,
eller er der bare orme omkring i rummene, som jeg smelter ind i?
det kribler og krabler i mig, jeg kan ikke være i mig selv.
Jeg beskytter mig med masken, det glade ansigt og det går fint,
men jeg kan ikke mere. Jeg vil have det godt, og kæmper, men det går ikke altid lige godt.
De tror jeg har det godt, så jeg kan snyde dem.
Men vil ikke snyde, vil bare have det godt indeni.
Vil være fri for at bære masken hele tiden,
vil være mig!!
Jeg går i ét med omgivelserne, væggene omkring mig.
Min krop er fyldt med orme,
eller er der bare orme omkring i rummene, som jeg smelter ind i?
det kribler og krabler i mig, jeg kan ikke være i mig selv.
Jeg beskytter mig med masken, det glade ansigt og det går fint,
men jeg kan ikke mere. Jeg vil have det godt, og kæmper, men det går ikke altid lige godt.
De tror jeg har det godt, så jeg kan snyde dem.
Men vil ikke snyde, vil bare have det godt indeni.
Vil være fri for at bære masken hele tiden,
vil være mig!!
det smukke, triste ansigt
![](http://1.bp.blogspot.com/-M3Sb0U031Ms/TWIrWpbO1rI/AAAAAAAAAHo/ys--bwSjVvk/s200/P1102210905469.jpg)
facaden hun ikke længere kan opretholde
dæmonerne spøger i hendes sind
hun kan ikke mere
sygdommen har tæret på alle hendes kræfter
hun ser mere syg ud end nogensinde
trods hun er ved at komme sig
æder diagnoserne hendes krop
det er ikke diagnoserne,
men de labels hun får
lægerne kan ikke blive enige
hun er frustreret
skal hun tage sit eget liv?
- eller skal hun kæmpe!
civil
folk kigger
vender øjne
hvisker
mine arme er symbol på mange års lidelse
men jeg har forenet mig med dem.
hvorfor skjule?
hvorfor skamme sig?
arrene er stolte,
jeg kan holde smerten ud
men du kan ikke,
det er forskellen på os to.
ingen ligner mig
ingen stoler på mig
ingen forstår mig
hvad sker der for verden?
vender øjne
hvisker
mine arme er symbol på mange års lidelse
men jeg har forenet mig med dem.
hvorfor skjule?
hvorfor skamme sig?
arrene er stolte,
jeg kan holde smerten ud
men du kan ikke,
det er forskellen på os to.
ingen ligner mig
ingen stoler på mig
ingen forstår mig
hvad sker der for verden?
fantasi
cirkler omkring mine øjne
kvadrater i mine sko
farver - alle regnbuens
forskønner min hverdag
når de forsvinder,
sortner tilværelsen
lyset falmer
livet forsvinder
alting forandres
kvadrater i mine sko
farver - alle regnbuens
forskønner min hverdag
når de forsvinder,
sortner tilværelsen
lyset falmer
livet forsvinder
alting forandres
forbudt
følelserne overvælder mig
jeg er så alene
den hurtige tid går langsomt
hvornår bliver det min tur?
foråret er på vej;
lad mig dog nyde det
men det mørke sind
tillader det
ikke.
jeg er så alene
den hurtige tid går langsomt
hvornår bliver det min tur?
foråret er på vej;
lad mig dog nyde det
men det mørke sind
tillader det
ikke.
dansen
hvert minut
tæller jeg sekunder
hver time
tæller jeg minutter
livet render
jeg kan ikke fange det
hver dag
tæller jeg timer
-jeg ved ikke hvilken,
der bliver den sidste
tæller jeg sekunder
hver time
tæller jeg minutter
livet render
jeg kan ikke fange det
hver dag
tæller jeg timer
-jeg ved ikke hvilken,
der bliver den sidste
indre uro
vi snakker sammen
men jeg lytter ikke
jeg ser sorte skygger
men jeg bemærker dem ikke
som en kvælende fornemmelse mærker jeg angsten
men jeg er ikke bange
jeg græder
men jeg er ikke ked af det
jeg er døset af al slags medicin
og jeg kan ikke finde ro.
men jeg lytter ikke
jeg ser sorte skygger
men jeg bemærker dem ikke
som en kvælende fornemmelse mærker jeg angsten
men jeg er ikke bange
jeg græder
men jeg er ikke ked af det
jeg er døset af al slags medicin
og jeg kan ikke finde ro.
snehvide på speed
som et euforiserende drug
som skæv på lykkepiller
som solen der skinner gennem persiennerne
så lykkelig er jeg.
solen kan anes,
det er det vigtigste
selv i mørket findes der lys
lyset findes i selv det mørkeste sind.
lykken er..
- lys.
(mange bliver vinterdeprimerede på grund af manglende lys. jeg har lært at finde lyset trods det mørkeste mørke)
som skæv på lykkepiller
som solen der skinner gennem persiennerne
så lykkelig er jeg.
solen kan anes,
det er det vigtigste
selv i mørket findes der lys
lyset findes i selv det mørkeste sind.
lykken er..
- lys.
(mange bliver vinterdeprimerede på grund af manglende lys. jeg har lært at finde lyset trods det mørkeste mørke)
frustrationens onde cirkel
kraftigt regnvejr
torden
lyn
som en hård mavepuster
igen, igen, igen
ingen tegn, ingen ord
stilhed
når det en dag bliver dagen,
breder solskinnet sig i mit sind
lettelse!
den onde cirkel slutter.
torden
lyn
som en hård mavepuster
igen, igen, igen
ingen tegn, ingen ord
stilhed
når det en dag bliver dagen,
breder solskinnet sig i mit sind
lettelse!
den onde cirkel slutter.
torneroses øjenbryn var lyserøde
livet er som Tornerose:
skønt,
smukt,
dejligt,
men en dag sker det uventede
en eller anden vil have at man dør
er det Borderline? er det depressionen?
- eller er det én selv?
lyserøde er øjenbrynene
smukke som forår
guddommelige som livet
men de falmer,
ligeså snart;
- man dør.
skønt,
smukt,
dejligt,
men en dag sker det uventede
en eller anden vil have at man dør
er det Borderline? er det depressionen?
- eller er det én selv?
lyserøde er øjenbrynene
smukke som forår
guddommelige som livet
men de falmer,
ligeså snart;
- man dør.
kær lighed?
smuk som en solnedgang
dejlig som en nyudsprunget rose
- det bedste der er sket for mig.
den fantastiske lighed mellem k & k
er det der gør forholdet så dyrebart
jeg føler jeg har fundet min soulmate
du gør mig glad.
dejlig som en nyudsprunget rose
- det bedste der er sket for mig.
den fantastiske lighed mellem k & k
er det der gør forholdet så dyrebart
jeg føler jeg har fundet min soulmate
du gør mig glad.
hvis mine øjne var et kamera
hvis mine øjne var et kamera
ville man så tro?
eller ville man spærre mig inde?
hvis jeg kunne trylle
ville man så acceptere?
eller ville man grine?
hvis mine hænder var pistoler
ville man så lytte?
eller ville man blive bange?
for hvis mine øjne var et kamera
- ville de så endelig tro?
ville man så tro?
eller ville man spærre mig inde?
hvis jeg kunne trylle
ville man så acceptere?
eller ville man grine?
hvis mine hænder var pistoler
ville man så lytte?
eller ville man blive bange?
for hvis mine øjne var et kamera
- ville de så endelig tro?
gratis bag det smalle tapet
i mit søgelige sind
spiller filmen som var det igår
hans uudholdelige ansigt dukker op på nethinden
det forsvinder hurtigt igen
og bliver erstattet af had og afmagt
var det min skyld?
jeg lukkede ham ind.
skrællede mig som et løg
og jeg lå der
gratis
bag det smalle tapet
spiller filmen som var det igår
hans uudholdelige ansigt dukker op på nethinden
det forsvinder hurtigt igen
og bliver erstattet af had og afmagt
var det min skyld?
jeg lukkede ham ind.
skrællede mig som et løg
og jeg lå der
gratis
bag det smalle tapet
kære borderline
Kære Borderline
du er stabiliteten i min ustabilitet
jeg kan aldrig regne med dig
som en hård knytnæve slår du mig i hovedet
ned i det sorte hul
op i lyset
du bestemmer
du propper pillerne ned i halsen på mig
du vil have, at jeg dør
du fører bladet gennem håndleddet på mig
hele vejen igennem
men jeg dør aldrig
Karina redder sig selv -
fra dig, Borderline
du er stabiliteten i min ustabilitet
jeg kan aldrig regne med dig
som en hård knytnæve slår du mig i hovedet
ned i det sorte hul
op i lyset
du bestemmer
du propper pillerne ned i halsen på mig
du vil have, at jeg dør
du fører bladet gennem håndleddet på mig
hele vejen igennem
men jeg dør aldrig
Karina redder sig selv -
fra dig, Borderline
fra første snit
jeg var kold indeni. jeg følte mig død.
levende død, ja, det havde jeg været længe.
på det tidspunkt vidste jeg ikke hvad der skulle blive min redning de næste hundrede år.
jeg fandt løsningen på flere års lidelse.
jeg smøgede ærmet op og førte det kolde barberblad over huden -
barberbladet der var ligeså følelsesløst som jeg.
den største lettelse. ro i sjælen.
men kun for et kort øjeblik.
jeg vidste ikke hvad konsekvenserne ville være.
varmen bredte sig som tilfredsstillelse i min krop.
som ingen anden følelse jeg nogensinde havde følt.
jeg valgte bladet som min bedste ven - mange år ud i fremtiden.
levende død, ja, det havde jeg været længe.
på det tidspunkt vidste jeg ikke hvad der skulle blive min redning de næste hundrede år.
jeg fandt løsningen på flere års lidelse.
jeg smøgede ærmet op og førte det kolde barberblad over huden -
barberbladet der var ligeså følelsesløst som jeg.
den største lettelse. ro i sjælen.
men kun for et kort øjeblik.
jeg vidste ikke hvad konsekvenserne ville være.
varmen bredte sig som tilfredsstillelse i min krop.
som ingen anden følelse jeg nogensinde havde følt.
jeg valgte bladet som min bedste ven - mange år ud i fremtiden.
Abonner på:
Opslag (Atom)