når det gælder steder at bo, vil der altid være nogle mennnesker man knytter sig til. men samtidig ved man, at der pludselig kan komme en uventet drejning: flytning. det kan både være godt og skidt, alt efter hvor glad man var for stedet.
da jeg skulle flytte fra mine forældre var det ikke med tårer i øjnene, det va nærmere en lettelse, at de ikke længere skulle se mig have det dårligt. jeg valgte at flytte på bosted i 2007, og kommunen anbragte mig på et bosted i Faaborg i starten af 2008. jeg fik to supersøde kontaktpersoner, som jeg hurtigt fik tillid til, og var rigtig tryg ved.
efter blot 3 uger havde jeg det så dårligt at de ikke længere ville have mig boende. jeg blv rigtig ked af det, men jeg forstår ikke rigtig hvorfor. jeg var ikke glad for stedet, men til gengæld var jeg rigtig glad for et par af personalerne, som i høj grad havde været der for mig. jeg tænkte ikke over at der ville komme andre, ligeså fantastiske mennesker, som kunne gøre ligeså meget godt som dem. dem, jeg knapt nok kendte. jeg forstod da, at jeg knyttede mig for hurtigt til folk, der ville mig det godt. alt for hurtigt. det var svært at sige farvel til dem, men jeg kom hurtigt videre, som jeg plejer.
senere i 2008 flyttede jeg til Kokkedal, og skulle igen lære en masse nye mennesker at kende. det viste sig, at de var endnu sødere end i Faaborg, og jeg fik hurtigt et godt forhold til de fleste personaler. mine kontaktpersonaler var fantastiske, og gjorde rigtig meget for at jeg skulle falde til og opbygge tillid til dem. det skete også hurtigt, og jeg kunne ikke forestille mig, hvordan det ville være at flytte derfra - væk fra dem. jeg boede der i godt 3 år, og var afhængig af dem, på godt og ondt, og det var igen meget hårdt at flytte - fra personalet og ikke mindst beboerne: de nye fantastiske venner jeg havde fået.
men alt ændrer sig når man flytter sig fysisk, noge holder man kontakten med, andre relationer løber ud i sandet. hurtigt eller langsomt.
derefter flyttede jeg til Skibby. jeg forstod ikke, hvordan alle de steder jeg havde boet, og boede aktuelt, kunne indeholde så fantastiske mennesker, der ville gøre deres ypperste for mit velbefindende. mine nye kontaktpersoner i Skibby var fantastiske, og vi svingede fra dag ét. jeg nåede at bo der i halvandet år, indtil de ikke længere kunne rumme mig i deres omgivelser, ikke mindst på grund af de andre beboere, som ikke var trygge ved mig, og det gjaldt også personalet.
troen på at der altid er fantastiske mennesker i sigte forsøger jeg at holde ved lige, og det går da også meget godt her.