karina serveret på et sølvfad - Del 33

"det tog ikke lang tid at pakke. men der var fandens meget. et lille "afbræk" fik jeg dog, da en ambulance hentede mig og sendte mig på skadestuen. "sæt hende blot ud i venteværelset". "men det er altså ret voldsomt - det skal være nu" jeg lå lidt tid inde i behandlingsrummet, hvor patienterne var linet op på række, blot adskilt af rullende skærme. jeg tænkte, mens jeg lå, at det hele var blevet 10 gange mere uoverskueligt end før jeg blev hentet. og før jeg vidste af det, havde jeg snuppet snørrebåndet ud af min sko og taget det om halsen. jeg lå egentlig længe. endda også mens sygeplejersken bedøvede mig. indtil jeg var blå i hovedet. så opdagede hun det. alle kom løbende, og skreg efter en saks. selvom alle havde en i deres lommer, syntes den umulig at finde. men en saks kom der frem, og så kunne jeg trække vejret igen. jeg blev syet sammen, og fragtet i kørestol hen på Psykiatrisk Akutmodtagelse."

karina serveret på et sølvfad - Del 32

"slagelse var åbenbart stedet. der gik ikke lang tid fra udskrivelse til flytning. men der skulle ordnes meget. jeg skulle flytte i en lejebolig. sagsbehandleren fra Skibbyhøj foreslog at jeg kunne låne de 18000 til indskud af mine forældre. jeg nægtede at snakke med hende igen, og fik lov til at låne dem  af kommunen. formaila ordnet.

det var svært at skulle flytte. men også rart at komme væk fra et sted, hvor jeg ikke var rigtig ønsket. alligevel var der nogle fantastiske mennesker, jeg skulle sige farvel til.
jeg fik en god grinetur da to medarbejdere fra Århusvej skulle besøge mig på Skibbyhøj inden jeg flyttede. min gamle kontaktperson spurgte dem, hvad deres politiske holdning var. de var også helt blanke, da hun ville høre lidt om deres måde at arbejde på - det var som om, de ikke havde én."