når den lukkede lukker døren

Når den lukkede lukker døren.
Endelig var man fri. Fri for al den smerte man havde følt længe. De ødelægger det hele. De spolerer freden i ens sind. Sindet der er så svært at finde rundt i, finde hoved og hale på. Nogle gange tænker man, om de overhovedet r der for at hjælpe en, eller blot er ansat til at gøre livet værre for en sårbar sjæl. Man bliver sgu i tvivl! De sårbare sjæle jeg kender, har gang på gang stået bag en lukket dør og følt en større tomhed end inden døren blev lukket. Hvorfor lukkes døren? Hvad ville de sårbare sjæle gøre hvis den ikke var låst? Jeg tror at de først og fremmest ville genfinde den store frihed, der tidligere blev taget fra dem. Hvis døren ikke var låst, ville de kriminelle, der har fået dom, eller venter på én, søge ud i friheden – måske røve en bank. Men når personalet går hjem, er de jo ligeglade med hvorvidt en surrogatfængslet stikker af og smadrer en forsvarsløs gammel dame ned. Det er ikke længere deres problem. når de møder ind på en 8-15 vagt et par dage senere, er problemet løst af nogle andre, og så er alting jo godt – for dem, der ikke har været vidne til en voldsom kriminel patient, som bliver fikseret. Det eneste de tænker på, er dem selv, og at dope patienterne så de ikke er til besvær. Når vagten er slut, kan de gå hjem og glemme alt om arbejdet, sidde med ægtefælden i armene og se tv i ro og mag. Nu er det de andres problemer, det passer dem fint.